Nu opgraderes antenneanlægget

Oprettet 30. december 2019.

GSAF igangsætter nu en større opgradering af vores antenneanlæg således, at den digitale motorvej bliver endnu bredere og således, at hastigheden kan sættes yderligere op.
Med andre ord så forbereder vi os på den øgede digitale trafik, som forventes i takt med, at en stadig stigende mængde indhold streames, ligesom den kommende Ultra HD/4K-billedekvalitet vil kræve mere båndbredde.

Opgraderingen kan ske uden ekstraordinære omkostninger for medlemmerne, da vi netop har sparet op løbende gennem årene til sådanne investeringer.
Efter endt opgradering kan vi tilbyde internethastigheder på helt op til 1000 Mbit, hvilket er 10-20 gange højere end de mest anvendte hastigheder i dag.
I forbindelse med opgraderingen vil stort set alle komponenter i anlægget blive udskiftet med nye af højeste kvalitet, hvilket naturligvis vil bidrage til meget høj stabilitet og lave omkostninger til vedligeholdelse de kommende år.

Ligesom udvidelsen af en motorvej kan give gener, slipper vi heller ikke helt for gener i forbindelse med opgraderingen, hvorfor afbrydelse af tv, internet og IP-telefoni vil forekomme i dagtimerne.
Arbejdet vil foregå på alle hverdage frem til og med uge 10, med undtagelse af uge 7, som vi friholder for forstyrrelser grundet vinterferieugen, hvor mange er hjemme.

For at minimere generne mest muligt er arbejdet tilrettelagt således, at hver enkelt husstand typisk kun vil opleve periodiske afbrydelser fordelt på 2 hverdage.

  • 1. dag med periodiske afbrydelser - se hvornår vi forventer, at arbejde i dit område HER
  • 2. dag med periodiske afbrydelser - se hvornår vi forventer, at arbejde i dit område HER

Ikke mindre end 12-14 teknikere vil dagligt arbejde på opgaven, således hver enkelt gade færdiggøres samme dag, som arbejdet påbegyndes. Alt arbejde kontrolleres efter ombygning, således alle har signal igen, inden teknikerne holder fyraften.

Oplever du problemer med tv, internet eller IP-telefoni efter ombygningen?
Mangler du internet og IP-telefoni, så prøv først at slukke/tænde for strømmen til dit modem samt evt. router – det kan være nødvendigt efter en længere afbrydelse.

Har du stadig ikke internet eller problemer med tv:

  • Tag gerne fat i en af Dansk Kabel TV’s teknikere, der måtte køre i området
  • Ring til Dansk Kabel TV mellem kl. 7:30 – 15:00 på telefon: 30 30 21 05
  • Ring til Dansk Kabel TV mellem kl. 15:00 – 22:00 på telefon: 43 32 47 00 (tast evt. 1 for at komme igennem til vagten)
  • Kontakt bestyrelsen på HER

Hvis du har en hjemmeforstærker monteret i din husinstallation, kan det være, at den skal indreguleres, eller at der ikke vil være brug for en forstærker efter ombygningen.
Fejlsøgning og indregulering udføres uden beregning – fejlretning, kanalsøgning og udskiftning af materiel i husinstallation udføres mod betaling og forudgående aftale.